Her bor jeg!

Penthouselejlighed på 10.

Med udsigt over Karrebæk fjord - bl.a.

Ingen larmende overbo, ren lykke - især i solskin.

Du har din gode mening, jeg min.

    Mine Links..

 

 

Ja, så blev jeg 60. Det synes jeg er godt scoret, min far blev 34 og min mor 49 - så det er overgået.

Min sidste uddannelse er: Fællespædagog. En blanding af børne, fritids og socialpædagog. Til daglig - socialpædagog.

Når jeg skriver "sidste" uddannelse, er det fordi jeg også har en uddannelse som pølsemager fra 1966.

Endvidere har jeg været havnearbejder, jord og beton, fabriksarbejder, taxachauffør, tjener, bestyrer, speciallærer etc.

I Samtidig har jeg, igennem ca. 30 år, sammen med daværende hustru, drevet og ejet 4 bodegaer i Nyk. F.

 

Baggrunden på billedet er dog fra Kreta.

 

 

  • Kort om mit virke.

 

1977 var jeg med til at starte alternativ undervisning i Nyk. F. kommune, på en nedlagt landsbyskole. Det var heldags undervisning i ungdomsskoleregi under bistandslovens § 33 stk. 3. Målgruppen var skoletrætte unge (bogligt umotiveret) vil jeg kalde det.

I 1988 - 89 stoppede jeg på Hasseløskolen. Det gode projekt (børnenes tarv), var blevet slidt op af interne intriger og indre magtkampe, men det, og en masse andet, kommer altsammen i en bog - jeg har undervejs.

Fra 89 - 93 var jeg beskæftiget i Bo&naboskab Nysted, Kofoedsminde, Maribo alternativ undervisning etc.

Som før noteret, læste jeg til pædagog som 47 årig. Blev ansat på Oringe ungdomsafsnit lige efter endt studie, og var der 1 år, hvor en studiekammerat headhuntede mig til Saxenhøj fordi forvaltningen havde store pædagogiske planer på hjemløsområdet.

 

 

 

 

 

  • Hobby / interesser

 

Min, nok største fritidsinteresse, har været "politihundetræning". Selv fik jeg i 1991 kåret en Bouvie des flanders i politihundeklassen. Den første på Lolland Falster og den 4. i hele Danmark. Racen er utrolig selvrådende. Indordner sig, men ikke al tid. På et tidspunkt vil den være fører - så er det man skal kunne se den lige i øjnene og sige: "Kom bare an, hvis du tør"! Fastholder man, så slikker den dig i ansigtet efter ca. 15 min. og er no. 2 i en tid igen. Se link til venstre.

 

 

 

 
Eriks Hjemmeside.